EM I FODBOLD – og det tyske pølsekøkken

Der var engang. Og så kan det jo være længe siden. Men det var dengang vi her i landet endnu ristede runer på bautasten, mens kristendommen langsomt blev indført og med den klerikale indsats efterhånden også et skriftsprog, dog på latin.

Det var også dengang store handelsveje ned gennem Europa blev grundlagt. Undervejs stødte man på forhindringer, som skulle overvindes. For eksempel floden Donau. Den var en voldsom barierre for den nord-sydgående trafik.

Verdens ældste pølsekøkken, Wurstkuchl, i Regensburg

For omkring 1000 år siden førte det til et gigantisk byggeprojekt: en bro bygget af sten over Donau. Den færdige bro blev dengang betegnet som verdens ottende vidunder.

Projektet beskæftigede hundreder, måske tusinder, af byggearbejdere, som hver dag skulle have mad.

Så man byggede en kantine. En lille bygning, som lænede sig op ad bymuren i Regensburg. Og det var her man masseproducerede pølser stegt på kulgril. Grunden var lagt til den tyske pølses historie.

Den lille bygning eksisterer endnu. I dag er det især turister,som flokkes om dette lille hus, som basalt set er verdens første pølsekøkken. Den historiske bygning hedder i dag Wurstkuchl. Foruden køkken er der indenhus plads til 25 gæster, ved borde udenfor til 84 og ved festlige lejligheder kan man disponere over den nærliggende saltlade, der oprindeligt var saltlager.

Der er et stort problem ved beliggenheden. Donau løber af og til over sine bredder, og det lille pølsekøkken står under vand. Den seneste store oversvømmelse fandt sted sidste år. Men huset er renoveret og igen i fuld drift. Et skilt indenhus noterer nøgternt: ”1000 års oversvømmelser, men vi har stadig tørre fødder”.

Frankfurten har fået navn efter sin oprindelse,Frankfurt am Main

Der er som bekendt den kommende måned EM i fodbold i Tyskland. Skønsmæssigt hen mod 60.000 danskere er på farten for at opleve det danske hold, som i dansk selvforståelse naturligvis kommer hjem med guld om halsen. De kommende dage vil denne store, danske udflugt helt naturligt på et eller andet tidspunkt komme i kontakt med den tyske pølsetradition. Der findes andre former for fast food, men en pølse er der da altid plads til.

I følge det tyske kulturinstitut, Goethe Instituttet, er der registreret ikke færre end 1520 forskellige pølse-typer. Så man bestiller ikke bare en pølse, men eksempelvis en bockwurst, en weisswurst, en knacker, en bratwurst, en Nürberger rostbratwurst eller måske det lille, men meget populære lille måltid, man kalder en currywurst. Forskellene er måske ikke store, for grundlæggende består de forskellige pølser af svine eller svine og kalvekød tilsat forskellige krydderier. En af de lidst større forskelle kan være valget af tarm. Enkelte pølser produceres helt uden tarm.

Men lad os se lidt på de mest populære:

FRANKFURTEREN har navn efter sin oprindelse, Frankfurt am Main. Her blev den tyske kejser engang kronet, og kroningen blev fejret med et overdådigt måltid af pølser. Dengang fremstillet af de mest kompetente slagtere og pølsemagere, fordi farsen i tarmen skulle være særdeles finthakket. Det klares i dag med moderne maskineri. Frankfurteren er også populær i danske pølsevogne, som oftest i ristet udgave.

Bockwursten er frankfurterens fætter

BOCKWURSTEN er frankfurterens fætter. Den har fået sit navn i Berlin, hvor den som oftest indtages sammen med Bockbier. Bockwurst er smagsat med salt, hvid peber og paprika og kan også opleves med krydderurter som merian, purløg og persille. Den serveres normalt som kogt pølse, men kan også ristes på gril.

Knacker får sit særlige “knæk” på grund af overtryk i tarmen

KNACKER – eller dansk knækpølse – har navn efter det lille, tydelige knæk man oplever, når man sætter tænderne i den sædvanligvis ristede pølse. Pølsen produceres i en tyk tarm og under tryk, så der faktisk etableres et overtryk i pølsen. Når den indelukkede luft slippes ud, opleves det som et lille ”knæk”. For mange tyskere er knackeren traditionel julemad juleaften.

Nürnberger bratwurst er et traditionelt måltid i DBs spisevogne

NÜRNBERGER ROASTBRATWURST har mange af de danskere, som er undervejs i Tyskland med DB, sikkert stødt på i spisevognen. Pølsen serveres altid som ”et par”, altså to pølser, fordi pølsen er markedets mindste. Den er kun omkring 8 cm lang, ristes og er smagsat med bl.a. merian, kardemomme, ingefær og citron. Kort og godt krydderier, som Nürnberg tidligt kunne benytte sig af på grund af tætte handelsforbindelser med Venedig. Med et par Nürnberger følger normalt tlbehør som surkål (saurkraut) eller en æble/peberrodskompot. Kan serveres med fritter, men det er ikke velset.

Weisswurst er et sydtysk fænomen. Serveres overalt i München med tilbehør af sød sennep

WEISSWURST er et udpræget sydtysk fænomen knyttet til delstaten Bayern og byen München. Det er en kogt pølse i et tyndt skind, derfor det blege udseende. Traditionen byder, at weisswurst skal indtages inden klokken 12. Farsen i pølsen er finthakket og består af svine og kalvekød og kun begrænset krydret. Traditionen byder, at weisswursten skæres igennem på langs, og at farsen udtages af tarmen og spises med kniv og gaffel. Et godt tip til danske gæster: Det er ikke velset, hvis man bider af pølsen. Den serveres normalt med saltkringler (brezel) og sød sennep.

Thüringer rostbratwurst nyder EU beskyttelse på grund af sin geografiske oprindelse

THÜRINGER BATWURST har lidt en særstatus blandt tyske pølser. Dens navn er beskyttet i henhold til EU lovgivningen med baggrund i dens geografiske oprindelse. Dens indhold er grovhakket svinekød tilsat krydderier som merian, kommen og hvidløg, og i modsætning til de fleste andre tyske pølser er den uforarbejdet, det vil sige ikke kogt, når den lægges på trækulsgrillen.

CURRYWURSTEN kommer oprindeligt fra Berlin, men nu er på fast-food menyen overalt i Tyskland. Den kan bestå af forskellige pølser, eksempevis bockwurst, bratwurst eller også i en skindfri udgave. Fælles for serveringen er, at anretningen overhældes med ketchup og karrypulver. Der er også sat navn på opfinderen. Hun hed Herta Heuwer. Der er knyttet forskellige fortællinger til ”opfindelsen”, men det ligger vist nogenlunde fast, at Herta i 1949 fandt sig en god ven blandt de britiske soldater. Ved et uheld tabte hun en fødevarekasse med ketchup og karrypulver. Hun smagte på blandingen, og i efterkrigstidens mangel på madvarer var netop denne krydderblanding hvad der skulle til for stimulere salget af ret smagløse svinepølser. Det hævdes, at det var så stor en salgssucces, at hendes salgsbod i bydelen Charlottenburg solgte hen mod 10.000 pølser om ugen primært til de britiske og amerikanske besættelsesstyrker.

På Currywurst museet i Berlin kan man få denne lille anretning med tre varianter: kogt, grillet eller skindfri pølse

Currywursten har fået sit eget museum. Det ligger tæt på Chekpoint Charlie (Friedrichstrasse 207) som besøges af de fleste turister på Berlin-besøg.

Og det er selvfølgelig i Berlin man finde de helt rigtige udgaver af currywursten. Mit eget foretrukne sted er BIER’S KUDAMM 195. Navnet henviser naturligvis til adressen Kurfüstendam 195 ikke så langt fra Bahnhof Zoo. BIER’S har eksisteret siden 1965 og er udpeget som intet mindre en ”stedet”, hvor man indtager den helt rigtige currywurst. Der er opstået konkurrerende foretagender som eksempelvis CURRY36 i 1981 i Berlin-Kreuzberg på adressen Mehringdamm 36. CURRY36 har siden etableret filialer ved Hauptbahnhof og Banhof Zoo. Jeg har ikke haft lejlighed til prøvespise produktet,som sælges fra CURRY36.

Fotos til artiklen er dels stillet til rådighed af DZT (den statslige tyske turistorganisation) og dels hentet på wikipedia Common,

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 57 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen