En tur i tidsmaskinen

Af Bent Bernardi Sørensen

Jeg mødte Mads Andersen Skjern i dag. Eller rettere: Vi mødte hinanden!
Jeg var på vej ud af Agnes Jensens port, da Korsbæks kendte iværksætter pludseligt havde et godt tilbud til mig.
Vi var ikke i Korsbæk, men ved Kirkestræde 6 i Køge, og en af os var trådt ud af sin tidsalder. I Matador havde Køges Kirkestæde en stor rolle som leverandør af bygninger til nogle af afsnittene.

– Tænk over mit tilbud, Sørensen, sagde Mads Skjern alvorligt og lettede på hatten.
– Tænk over mit lønkrav, svarede jeg kækt.

Husene i Kirkestræde er generelt meget velholdte.

På den anden side af gt aden ligger Smedegården – nummer 13 – der er fra 1500-tallet. To bislagssten står for indgangen som de eneste i Danmark, der fortsat findes på deres oprindelige plads.

Danmarks ældste

Over døren til nummer 20 fortæller en bjælke, at bindingsværkshuset er fra 1527 og dermed Danmarks ældste bindingsværkshus – og beboelseshus. Bygningen er lerklinet, bortset fra facaden, der er opført i munkesten. Taget er dækket af “nonner” og “munke”. Nonnerne er teglsten med et hul i. Munkene har en tap, der passer i et nonnehul.

Bindingsværkshusene er velholdte og nymalede. Maler Frede “Fede” Hansen bor måske på Kirkestræde. Hans kone, Marie, er jo produktudvikler henne hos Agnes Jensen.

Skjern og kirken

For enden af strædet møder jeg igen Mads Skjern. Han står foran Sanct Nikolai Kirke, hvor hans og Ingeborgs datter, Ellen, snart skal giftes.
Han ligner en mand, der er vred over, at han har fået afslag på sit ønske om ændringer i vielsesritualet.

Andersen Skjern letter igen på hatten, men uden solhat i den stegende hede nøjes jeg med at vinke og sige:
– Hej, vi ses!

Ved siden af kirken ligger KØS – museet for kunst i det åbne rum. En stærk kontrast til kirken fra 1324.

Grisegården

På den modsatte side af Torvet ligger Brogade, der har mindst lige så mange flotte historiske bygninger som Kirkestræde. Blandt andre nummer 1 med apoteket og nummer 7, Oluf I. Jensens Gård – også kaldet Grisegården, fordi der oprindelig blev solgt grise i den store gård, hvor der nu er hyggeligt med restauranter og specialbutikker.
Grisehandler Oluf Larsen fra Korsbæk havde så vidt vides ikke noget at gøre med Køges Oluf Jensen.
På den anden side af gaden er nummer 16 – opført 1636 – Køges længste bindingsværkshus.

Over stok og sten

I nummer 19 – Hugos gård – findes en stor, restaureret kælder med værtshuset Hugos Vinkælder, der har flere end 200 ølmærker på menuen.

Nummer 23 er fra 1638. Der er træskærerarbejder i bindingsværket, men alt er malet i samme farve – oprindeligt for at spare tid. Maleteknikken kaldes “over stok og sten”.

Køge

Det middelalderlige Køge har vist sig at være særdeles holdbart. Det er hyggeligt at færdes i de gamle gader og baggårde med velbevarede og restaurerede bygninger.
Anderledes forholder det sig med det moderne Køge. Det istandsatte kvarter Strædet har fået en kedelig belægning med meget store betonfliser, der både revner og visse steder er meget beskidte.
Det ville Mads Skjern ikke have fundet sig i!

Havnen

Havnen og jernbanen er to af Køges livliner. Begge synes at fungere tilfredsstillende, men banelinjen – blandt andet langs Toldbodvej og Bag Haverne er omgivet af et miserabelt, grimt hegn og uklædelig ukrudt.
Uanset, om ansvaret ligger hos BaneDanmark eller borgmester Marie Stærke, er det for slapt at lade så lang en strækning se så trist ud.
Det ville Røde ikke have fundet sig i!